torsdag den 25. august 2011

Kikse Knækbrød snacks!

Lyst til en lille snack i utide? Prøv disse! De kan både spises med og uden smør, og er man først kommet igang, er det svært at få stoppet igen. (De smager lidt af popcorn, der heller ikke til at stoppe med igen)

Knækbrød 001

Tillige er de supernemme at lave, og de må bestemt være sunde, efter alle de kerner der er i Smiley, der blinker.  Så det er bestemt ikke sidste gang, de skal bages her i huset Smiley

  • 50 g havregryn
  • 50 g hørfrø
  • 50 g sesamfrø
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g græskarkerner
  • 200 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1½ tsk salt
  • 1 1/4 dl olie
  • 2 dl vand

 

  1. Bland alle ingredienser i en skål og rør det godt med dejkrogene på håndmixeren.
  2. Del dejen i 2 og rul hver klump dej ud i bagepladens størrelse. (Dette gøres nemmest direkte på bagepapiret og med et andet stykke bagepapir ovenpå. Så hverken sviner eller klistrer det!)
  3. Skær dejen ud i passende firkanter. (Her brugte jeg mit pizzahjul…Supernemt)

Pynt: De pensles med vand og drysses med ex: birkes, hørfø eller solsikkefrø.

(Jeg vil personligt vælge ikke at drysse dem med noget, men i stedet tilsætte dejen en smule birkes, da de er nemme til at falde af igen… Hvilket jeg synes både er er synd for smagen og spild af gode råvarer)

Kikse-knækbrødene bages midt i ovnen ved 200 oC o ca 20-25 min. eller til de er gyldne.

VELBEKOMME Smiley med åben mund

Ingen kommentarer:

Send en kommentar