mandag den 24. december 2012

24. December

l

Så oprandt den 24. december ENDELIG!

Jeg kan mærke julehygge sprede sig i det lille hjem, og nu mangler kun de sidste forberedelser inden den står på max hygge.

Dagens opskrift er Kanelbrød. For selv om kager er skønt, må der også gerne være noget med lidt mere bid her i jul.

 

Kanelbrød

 

300 g hvedemel

25 g gær

1½ dl lunken mælk

25 g margarine

1 tsk salt

2 spsk brun farin

1 tsk kanel

50 g syltet appelsinskal

200 g rosiner

1 æg.

 

Opløs gæren i den lunkne mælk, tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt.

Lad dejen hvile lunt og tildækket ca 30 minutter

Slå dejen ned og den den i 3 stykker, som trilles til lange pølser.

Flet dem sammen til et brød og læg det i en smurt 1½ l form og lad det efterhæve til dobbelt størrelse.

Pensel med æggestrygelse og bag det midt i ovnen ved 200oC ca 20-25 minutter.

 

Jeg håber, I har kunnet lide min lille opskrift-julekalender. Jeg synes i hvert fald den har været sjov og hyggelig at lave. Jeg modtager GERNE kommentarer fra jer, om hvordan I syntes det har været.

Her er lige et lille billede af min egen lille “julenisse”. Vores dejlige barnebarn Cececilie, som skal fejre hendes første jul.

145

Rigtig glædelig og lykkebringende  jul

her fra “Ti gram kage”

søndag den 23. december 2012

23. December

,

Gemalen og jeg sidder lunt og godt indendøre med “morgenkaffen” og avisen, men vi kan høre vinden suse udenfor.

Skønt at vide, at vi ikke lige nødvendigvis skal ud i det kolde vejr.

 

I aftes var vi til en rigtig hyggelig fødselsdag ude hos Cathrine, Phillip og Cecilie, og i dag er det så til til at hygge os herhjemme sammen med Mads og Ditte, som begge to er hjemme.

Og måske hvem ved….. det kunne jo være vi skule bage nogle af dem her:

 

Jule-cupcakes (12 stk)

 

Dej:

150 g smør

150 g brunt farin

3 æg

1 tsk vanilleekstrat

150 g hvedemel

1 spsk sødmælk

½ tsk stødt nellike

1 tsk kanel

1½ tsk bagepulver

 

Glasur:

200 g smør

55 g brunt farin

2-3 spsk sødmælk

200 g flormelis.

 

Pisk smør og sukker sammen.

Tilsæt æg, vanilleekstrat og mælk i.

Bland mel, bagepulver og krydderier og rør det forsigtigt i.

 

Fordel dejen i 12 papirforme  og  bag dem midt i ovnen ved 180oC i ca. 20 minutter.

Lad dem afkøle på en rist.

 

Til glasuren opvarmes 55 g af smøret sammen med den brune farin ved lav varme.

Tilsæt nu 2 spsk mælk og rør til det bliver en tyk karaelsovs. Stil det til afkøling.

Pisk det resterende smør med flormelis og tilsæt derefter den afkølede karamelsovs lidt efter lidt under omrøring.

Tilsæt evt. mere mælk, hvis blandingen er blevet for tyk.

 

Fordel glasuren på kagerne med en sprøjtepose og pynt evt hver cupcake med et stykke hel kanel og en hel stjerneanis.

 

 002God 4. søndag i advent

                                                   og glædelig 23. december.

lørdag den 22. december 2012

22. December

 

22. december….. Julefreden kan her på matriklen så småt begynde at sænke sig.

 

Vi “to gamle” er alene hjemme, og lader op til at fejre Cathrine senere på dagen.

Før i tiden, var dette her en travl dag med mange gæster, mad, “store bytte-dag” mv. Nu skal jeg blot lave lagkagen, og det er såmænd også dejligt.

Det skal dog ikke handle om lagkager i dag, men om geniale ostehapsere.

Genilale fordi de både kan bruges som snack og som tilbehør til osteanretningen. Dejen kan laves i forvejen og fryses rå, og hvis de er færdigbagte kan de blot gemmes i en tæt kagedåse. Jo disse her er ikke mindre end geniale.

 

Geniale Ostehapsere

 

125 g hvedemel

125 g smør

125 g revet mild ost

1/4 tsk paprika

1 tsk kommen

1 tsk birkes

1/4 tsk salt

 

Hak mel og smør sammen og findel det til en grynet masse.

Tilsæt revet ost, paprika, kommen, birkes, salt og ælt dejen godt sammen.

Lad dejen ligge koldt en time

 

Rul dejen ud på et melet bord og skær den i stænger med en klejnespore.

Derefter skæres stængerne i snitter på skrå (2x10) cm og lægges på en plade med bagepapir.

Bages næstøverst i en forvarmet ovn ved 200oC i 8-10 minutter og afkøles på rist.

 

Nisser med kagedåseGod 22. decemeber.

torsdag den 20. december 2012

21. December

 

Juleaften nærmer sig med hastige skridt.

I dag er der på mange arbejdspladser juleafslutning, og så kan “julefreden” endelig sænke sig bare en lille smule over de travle hjem.

 

Hvis man endnu ikke har nået småkagerne, og bare vil have en nem slags er denne her opskrift sagen. De sprøjtes ud på pladen med sprøjepose og man behøver ikke en lang liste af ingredienser for at lave dem…..Nemmere kan det vist ikke være.

 

Kransekagestykker (ca 100 stk)

 

140 g past. æggehvide (det er ca 3 bægere, hvis der er 1½ i hver)

300 g flormelis

700 g persipan eller anden bagemarcipan.

Evt. Coktailbær eller hasselnødder

 

De past æggehvider og flormelisen røres godt sammen til en glasur.

Persipanen skæres i mindre stykker og tilsættes og det røres rigtig godt sammen.

 

Massen puttes i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjtes ud i små toppe på en bageplade med bagepapir.

Hver enkelt top kan evt pyntes med et lille stykke coktailbær eller en hasselnød.

Bages midt i ovnen ved 190oC i ca 10-12 minutter, til de er let gyldne.

 

Afkøles på rist og opbevares i kagedåse.

Hvis det nu skal være lidt ekstra kan man vælge at dyppe bunden af toppene i smeltet chokolade.

 

012

God 21. December

.

onsdag den 19. december 2012

20. December

 

I dag er det dagen før dagen før dagen, og det er ikke juleaften, jeg mener.

Vi har nemlig lige en fødselsdag, der skal klares først. Det er vores ældste datter Cathrine, fylder år den 22. december, og som traditionen byder skal der en lagkage til……INGEN FØDSELSDAG UDEN LAGKAGE!!!

 

I år er hun gået tilbage til en “god gammel klassiker”…nemlig Rutebil-lagkagen, og hvis den skal blive god og svampet er det det i dag bundende skal bages, så den kan blive lagt sammen i morgen.

Derfor er dagens opskrift

 

Chokolade-lagkagebunde  fra Amo – med et pift!

(3 tynde eller en tyk, der kan deles)

 

150 g blødt smør eller margarine

150 g sukker

3 æg

130 g hvedemel

C30 g kakaopulver

1 tsk bagepulver

75-100 g hakket chokolade

 

Rør fedtstof og sukker let og luftigt. Rør æggene i ét ad gangen.

 

Bland mel, kakaopulver og bagepulver sammen og vend det i massen sammen med den hakkede chokolade.

 

Kom dejen i smurte lagkageforme eller i en smurt springform.

 

Forvarm ovnen til 220oC (varmluft 200oC), og bag de tynde bunde ca 7-10 minutter, og den tykke bund ca 15-25.

 

Bundene er færdigbagt, når der ikke hænger noget ved en tandstik.

De tages ud, og får lov til at “sætte sig”  nogle få minutter. inden de tages ud af formen.

 

Hvis det er den tykke bund, der bages, deles den ved at lave 2 riller i bunden, der hvor den skal deles.

Tag et stykke kraftigt sytråd og læg det rundt om bunden. Søg for at tråden kommer ind i en af rillerne.

Kryds tråden foran og træk til, og så er lagkagebunden delt i 2.

Gentag med sytråden i den anden rille og VUPTI! du har 3 lagkagebunde.

HouseCandy

GOD 20. December

tirsdag den 18. december 2012

19. December

 

Onsdag før jul.

Hvis ikke klejnerne er i hus, er det ved at være på tide.

 

Nogle år skal de være små og sprøde, andre år skal de være tykke og bløde lige som disse her.

 

Store Norske Klejner (ca 20 stk)

 

1 pk gær

1,5 dl mælk

50 g sukker

1 spsk vanillesukker

½ tsk kardemomme

2 æg

100 g blødt smør

ca 500 g mel

2 pk palmin.

 

Lun mælken og rør gæren ud med deri. (husk ikke for varmt)

 

Tilsæt sukker, vanillesukker og kardemomme, samt æg og rør godt

.

Tilsæt nu 2/3 af melet og smøret i små tern. Ælt/rør dejen godt. (gøres nemmest på røremaskine)

Tilsæt nu mel lidt ad gangen, indtil dejen slipper skålen.

 

Lad dejen hvile ca ½ time.

 

Ælt dejen igennem og rul den ud i en firkant på et ,meldrysset bord.

skær nu aflange firkanter ca 5x10 cm-

Skær et hul i hver firkant, og træk den ene ende af dejstykket her igennem, når du vrider klejnen. ‘

 

Varm palminen op til 180oC  (Når det syder omkring en tandstik af træ)

Kog klejnerne få ad gangen. Vend dem, når de har fået en fin gyldenbrun farve.

Læg dem på fedtsugende papir.

 

Smager dejligt  lune med appelsin eller citronglasur på.

 

004

God 19. december

mandag den 17. december 2012

18. December

 

Tirsdag morgen.

Radioen kører i baggrunden, og de fortæller, at nu er de gode rejsetider fra Nordjylland ved at være solgt.

Jeg tænker i mit stille sind, at jeg såmænd er glad for, at vi skal være her hjemme juleaften. Og hvis vi skulle ha’ været nogle steder, var det nok ikke så langt, at vi skulle med hverken bus eller tog.

 

Nej jeg vil hellere tænke på julekonfekt.

Jeg kom til at tænke på det, da jeg så aftenshowet i går aftes. Flot og fornemt så det ud. Men hjemme hos os, tror jeg disse her vil sælge lige så godt.

 

Chokolade-crispies

50 g smør

4 spsk lys sirup

100 g chokolade efter smag  i mindre stykker,(lys, mørk eller fløde).

70 g cornflakes eller rice crispies

 

Kom smør, sirup og chokolade i en røreskål og smelt det over vandbad. Bland det godt under omrøring.

 

Fjern skålen fra vandbadet og rør cornflakes eller rice crispies i. Sørg for at det hele røres godt igennem.

 

Sæt forsigtigt blandingen i små toppe på bagepapir eller fordelt i små papirforme.

 

Lad dine chokolade-crispies stivne i køleskabet i ca 1 time.

Opbevar dem køligt i en luftæt dåse, hvis ikke de skal serveres  med det samme.

f123

God 18. December

søndag den 16. december 2012

17. December

 

Mørk og våd mandag morgen. Ikke helt lagt ned, som i går, men bestem heller ikke på toppen. TUSIND TAK TIL DITTE, der på glimrende vis tog over i går.

Der er vist kun én ting at sige om omgangssyge og maveonde…. Godt det kom før jul, og så håbe på jeg ikke har smittet andre end min kære Gemal, der klagede sin nød allerede i går også. Så vi var da det “perfekte” par i den retning.

 

Nok om sygdom. Julen melder snart sit komme, og dagens opskrift er super, hvis man vil være på forkant og ha’ lavet lagkagen i forvejen. Her foreskriver opskriften nemlig, at den SKAL en tur i fryseren inden servering.

Opskriften har jeg fået af min søster Ilse, så derfor hedder kagen herhjemme:

 

Søster Ilses Daimlagkage

 

250 g sukker

3 æg

125 g mel

1 tsk bagepulver

1 tsk vanillesukker

Hakkede nødder

 

Fyld

1/4 piskefløde

1 dobbelt Daim.

 

Sukker og æg piskes godt.

 

Mel, bagepulver og vanillesukker sigtes sammen og vendes i æggemassen.

 

Dejen fordeles i 2 smurte springforme eller lagkageforme, drysses med hakkede nødder og bages ved 190oC i ca 25 minutter.

 

Når bundene er afkølede lægges de sammen med flødeskum af en 1/4 fløde blandet med 1 pakke dobbelt daim der er hakket i små stykker.

 

Lagkagen SKAL FRYSES inden servering.

Optøs ved stuetemperatur ca. 3 timer før servering.

 

024

 

God 17. decemeber.

16. December.

I dag sker der lige noget nyt, da Margit er syg og ligger med en god gang omgangssyge så skriver jeg, Ditte  (den yngste datter) i stedet. I dag kommer der en opskrift vi har fået fra min svigermor Karin. Det er nøddesnitter dyppede i chokolade. Jeg anbefalder dem til en speciel lejlighed da de er ufattelig gode!

Nøddesnitter:
Det der skal bruges til selve dejen:
- 300g hvedemel
- 150g margarine
- 50g hasselnøddeflager
- 1 æg
- 100g sukker
- 1 tsk vanillesukker.

Derefter:
- Alt æltes godt sammen og sættes på køl i 1 time. Derefter rulles dejen ud så den passer til bagepladen.

Det der skal bruges til fyldet:
- 5 spsk. Honning
- 100g smør
- 125g sukker
- 175g hasselnøddeflager

Derefter:
- Alt smeltes sammen i en gryde og derefter afkøles det i 5-10 minutter. Så hældes det over bagepladen med dej.
- Det bages ved  180 grader i 20-25 minutter til den er gylden brun-
- Bagefter afkøles det og skæres i trekanter.
- Når det er skåret ud og afkølet dyppets den ene side af nøddesnitten i smeltet chokolade.

CIMG1686

Håber i vil finde dem ligeså gode som jeg. Glædelig jul og en forsat god 16. December.  

- Ditte.

lørdag den 15. december 2012

15. December

 

Dagen i dag, går i slowmotion.

Nyder varmen indendøre med stearinlys tændt. Ind imellem skal man trække stikket ud, og køre i roligt tempo… og i dag er det min tur.

Derfor kommer dagens opskrift også lidt forsinket, men det bliver den bestemt ikke ringere af.

 

Havregrynssnitter (ca 60 stk)

250 g hvedemel

250 g smør

125 g havregryn

125 g sukker

½ tsk hjortetaktsalt

 

Appelsinglasur

150 g flormelis

reven skal af en ½ appelsin

1- 1½ spsk appelsinsaft.

 

Hak mel og smør sammen og findel det til en grynnet masse.

Bland havregryn med sukker og hjortetaktsalt og kom det i .

Ælt dejen sammen og del den i 4 dele, der rulles til stænger i bagepladens længde.

Stængerne lægges på en plade med bagepapir og rulles flade med kagerullen.

Bages på næstnederste rille i forvarmet ovn ved 200oC i ca 15 minutter.

Lad kagerne blive lunkne på pladen, før de glaseres.

 

Rør flormelis glad med appelsinsaft og rør appelsinskal i.

Fordel glasuren på kagerne.

Skæres i snitter på skrå og afkøles helt inden de lægges i kagedåsen.

026God 15. Decemer.

torsdag den 13. december 2012

14. December

 

Dagen i går var som sagt “Store Bagedag”, og nu er jeg halvt færdig med småkagerne. Men jeg tror jeg fordeler resten over flere dage, for hold da op jeg var træt i aftes.

Men man kan vel heller ikke være andet, når man har haft både mænd, koner, hjerter og sågar ELGE forbi i ovnen. Tihi

006

Opskriften jeg har brugt er denne her fra Karolines køkken:

 

Honningkagehjerter:

 

http://www.arla.dk/opskrifter/Honningkagehjerter/

 

I dag skal de store hjerter og nogle af de andre figurer pyntes med glasur, og nogle af hjerterne skal hænges op i køkkenet, så de kan sprede en skøn  juleduft.

Glasuren jeg bruger til at pynte med skal være “roal icing”.

Opskriften på dette lagde jeg på siden for længe siden. Du kan finde den her:

http://tigramkage.blogspot.dk/2012/03/royal-icing-glasur.html

God fredag og 14. december til jer alle og god weekend.

004

onsdag den 12. december 2012

13. December

 

Nu bæres lyset frem, højt på sin krone…..

 

Ja i dag er det luciadag og man kunne forledes til at tro, at det så var luciabrød eller “lussekatter” jeg ville sætte på som opskrift i dag.

Men jeg er næsten sikker på, at den står mindst 20 andre steder, så jeg går helt i den anden grøft i stedet. Eller det vil sige, det gjorde jeg allerede i aftes.Der blev der nemlig lagt dej til “Store Bagedag”

Mørdej til nøddesnitter, honningkagedej, brunkagedej og ikke mindst dej til vanillekranse fra den gamle by, dog uden bitre mandler,  og det er den opskrift I får i dag.

 

Vanillekranse fra den Gamle By

 

½ vanillestang

375 g smør

250 g sukker

500 g mel

1 æg

250 g søde mandler – smuttede og finhakkede

(i den originale opskrift er der også 15 g bitre mandler, dem har jeg dog undladt)

 

Skrab forsigtigt vanillekornene ud af vanillestangen og bland det med 2-3 spsk sukker. Rør godt, så du undgår at kornene klæber sammen i dejen.

 

Mel, æg og mandler blandes i og dejen æltes til det er en ensartet masse.

 

Kør dejen igennem kødhakkeren med stjerneplade i, eller rul dejen til tynde “pølser” i hånden.

Skær dem i stykker på 8-10 cm og form hvert stykke til en vanillekrans, der sættes på bagepladen på bagepapir.

 

Vanillekransene bages i ovnen ved 180-190oC i ca. 10 minutter til de begynder at tage farve.

Afkøles på rist og opbevares i tætsluttende kagedåse.

 

Er en nydelse både i tide og udtide.

007

God 13. december

tirsdag den 11. december 2012

12. December


12/12-2012
En særlig dag hvis man spørger nogen…… sidste chance i denne omgang for at blive gift på en dato, hvor både dag, måned og år er det samme tal.

For andre (incl. mig selv) er det blot den dag der kendetegner at nu er vi halv-gået til den 24. december, og hvis man ikke allerede er i fuld krig med julegaveindkøb, småkager og andre juleforberedelser, er det på tide at komme igang.

Skulle det så ovenikøbet ske, at der lige pludselig stod uventede gæster, så er Dittes lette æbletærte sagen.

Dittes lette æblekage


2 æg
175 g sukker
100 gram smeltet smør
125 g mel
2-3 æbler
kanel/sukker eller sukker og 25. g hakkede mandler.

Pisk æg og sukker godt sammen

Tilsæt det smeltede lidt afkølede smør samt mel og rør dejen sammen.

Bred den ud i en smurt, raspdrysset tærteform ca 26 cm i diameter.

Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær dem i tynde både, der sættes tæt i dejen.

Drysses  med kanel/sukker eller sukker og hakkede mandler.

Bages i forvarmet ovn på nederste rille ved 200oC

Wupti!!!! Så har du en lækker æbletærte, der er allerbedst lun med cremfraiche eller flødeskum til.

011
GOD 12 DECEMBER OG PAS PÅ DERUDE.

mandag den 10. december 2012

11. December

 

Nu hvor sneen ligger som en tung dyne over landskabet er der ikke noget der er mere hyggeligt, end at sidde inden for i varmen og spise nybagt hjemmebag.

Allerbedst er det, når vi nu også er i december, at bage et brød der smager af jul. og det gør et Vørterbrød.

 

Et Vørterbrød er et svensk krydderbrød og der breder sig en himmelsk duft af hvidtøl, anis og nellike, når vi bager det.

Man kan skifte anis og nellike ud med ingefær og hakket pomeranskal, men det har jeg aldrig prøvet.

 

Vørterbrød – Svensk krydderbrød 2 stk.

 

50 g gær

½ dl lunkent vand

25 g smør

3 spsk sirup

33 cl hvidtøl (1 flaske)

350 g sigtemel

2 tsk salt

1 tsk stødt nellike

1 tsk stødt anis

175 g rosiner

ca 250 g hvedemel

 

Smuldrer gæren i dejfadet. Hæld ½ dl lunkent vand ud over og rør gæren glat.

 

smelt smørret og tilsæt sirup og hvidtøl. Lad det blive håndvarmt og hæld det i dejfadet.

 

Bland sigtemel, salt, nelliker, anis og rosiner og kom det i dejen med det meste af hvedemelet. 

Rør dejen godt og lad den hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse.

001003

 

Ælt dejen let igennem, del den i 2 portioner, der formes til aflange brød og sættes på¨en pade med bagepapir.

Efterhæver til dobbelt størrelse og pensles med vand.

004007

 

Bages på næstnederste rille i forvarmet ovn ved 200oC i ca 35 minutter.

010

Afkøles på rist.

014018

 

God 11. December

søndag den 9. december 2012

10. December

 

Nu sner det, nu sner det,

jeg ligger her og ser det.

Hvergang jeg har en næse på

så sner det….

 

Sådan kan Ditte med rette synge her til morgen. Hun ligger i sin seng med feber og ondt i maven. ØV ØV ØV !!!

Håber hun snart er frisk igen. Havde det nu været snue, hoste og halsen den var galt med, kunne det være det var dem her hun skulle ha’:

 

Hjemmelavede pebermyntepastiller 80-85 stk.

 

1 bæger past. æggehvide

2½ tsk pebermyntearoma. (Hvis der bruges ægte pebermynteolie så kun nogle få dråber)

ca. 400 g flormelis

evt. frugfarve

100 g chokolade til pynt.

 

Rør æggehvide og pebermyntearoma sammen. Tilsæt flormelis lidt af gangen indtil massen er fast men dog samtidig lidt klistret.

 

Rør frugtfarve i, hvis de skal være andre farve end hvide. Her kan det være nødvendigt også at tilsætte lidt mere flormelis.

Massen kan også deles, og de små portioner indfarves i forskellige farver.

 

Tril massen til små kugler på størrelse med en hasselnød. Læg dem på bagepapir og tryk en let fordybning i dem.

 

smelt chokoladen over vandbad eller i microovnen.

Lav et lille kræmmerhus af mad- eller bage-papir og fyld det med chokolade.

Fyld hver fordybning med smeltet chokololade.

Lad chokoladen størkne, og opbevar pastillerne lagvis i en kagedåse med bagepapir imellem.

images (2)

God 10. december og pas nu på ude i snemasserne.

9. December

 

9. december og 2. søndag i advent.

Her i Søttrup er der kommet masservis af sne, og et flot vinterhvidt landskab kan ses overalt.

Men ak ak ak der er jo også ulemper ved det. Især når man bor på landet og har en grusvej. Heldigvis har vi en SUPERNABO, der gerne lige svinger indenom, når han er på tur med gummigeden. TAK FOR DET.

Jeg bliver indendøre i dag og tager en rolig dag ovenpå en hyggelig julefrokost i går.

Tror vi skal hygge os med æbleskiver  i eftermiddag. Men det var jo opskriften den 1. december, så i stedet får I opskriften på  Mads’ ynglingssmåkager, nemlig:

 

Mads’ Vancouverkager ca. 60 stk.

 

125 g smør

125 g sukker

78 g kokosmel

100 g brun farin

100 g hvedemel

75 g havregryn

1 æg

½ tsk natron

2 tsk vaniliesukker

½ tsk salt

 

Rør smør og sukker smidigt, og tilsæt derefter de øvrige ingrediense.

Ælt dejen sammen.

 

Form dejen til kugler på størrelse med en valnød, og sæt dem på en plade med bagepapir. Tryk kagerne let flade med en gaffel dyppet i vand.

 

Bag kagerne på næstøverste rille i forvarmet ovn ved 200o C i ca 10-12 minutter.

 

Afkøl kagerne på en rist og opbevar dem i en kagedåse, hvis ikke de bliver spist inden. Vil give Sønnike ret, gode er de!

m2134 GOD 2. SØNDAG I ADVENT.

lørdag den 8. december 2012

8. December

En stille og rolig Lørdag morgenstund her i Søttrup.

Vi lader op til en hyggelig julefrokost Nordenfjords, og jeg kom til at tænke på vores chauffør kommer til at køre i rutefart. Til Halvrimmen – hjem, til Halvrimmen – hjem.

 

Der for skal dagens kalenderopskrift være Cathrines Rutebiler, selv om det ikke er hende der skal køre.

 

Cathrines Rutebiler

 

1 past. Æggehvide

ca 250 g. flormelise.

2 spk. kakao

½ tsk. hjortetaktsalt.

evt. 1 spsk. vand.

 

Det hele blandes og æltes til en kugle på køkkenbordet. Dejen skal være fast så den kan køres gennem kødhakkeren.

 

Dejen køres igennem kødhakkeren, hvor småkagepladen er sat på.

Det er den “tyl” der er flad forneden og takket for oven der skal bruges.

 

De lange baner dej skæres ud i passende aflange stykker og bages ved 130 o C  ca 20 minuter eller til de er tørre. De hæver til dobbelt størrelse.

 

Og vupti….. Så har man en Rutebil.

d10God Lørdag og 8. Dececember

fredag den 7. december 2012

7. December

 

Sidste skoleår gik Ditte på Rovvig Efterskole. En helt fantastisk skole, hvis nogen skulle spørge. Det var i hvert fald den helt rigtige for Ditte.

 

Her var der højt til loftet, skov, fjord, og et helt fantastisk personale, som jeg ved hun savner ind imellem.

Alle voksne på stedet var klar til både snak og sjo. Men mest snak har de to gæve damer i køkkenet , Bit og Tina sikkert fået. Ditte taler ofte om tiden der, sjove minder og meget mere.  Da jeg spurgte om hun havde forslag til  opskrifter, kom det hurtigt; “Bits Havregrynskager!”

 

Så her kommer opskriften, dog i lidt mindre målestok.

 

Bits Havregrynskager  ca. 100 stk.

Du skal bruge:

005

300 g Havregryn

125 g smeltet margerine

3 æg

375 g sukker

3 spsk hvedemel

3 tsk bagepulver

3 tsk vanillesukker.

 

Smelt margerinen, og hæld den over  havregrynene, så det kan få lov til at “trække” lidt tid.

 

Pisk æg og sukker skummende

 

Tilsæt margerineblandingen, rør igen og tilsæt så de øvrige ingredienser.

009

Dejen kan sprøjtes ud i små klatter på en bageplade med bagepapir.

Husk lidt god plads mellem klatterne, da de flyder ud.

010014

Bages i ovnen ved 200o C i ca 7-10 minutter.

015017

Skal hilse og sige, at de småkager her er værd at bage, de smager skøøøøønt!

God fornøjelse hvis du går i gang, og god 7. decemeber.

torsdag den 6. december 2012

6. December

 

INGEN JUL UDEN PEBERNØDDER!!!

 

Her i huset hænger jul og pebernødder ulasteligt sammen. En af de første småkager børnene, som nu er store, var med til at bage. Og en af de småkager der helt og aldeles er forbundet med hygge, mundgodt og meget mere…… Jeg kunne blive ved med at remse op.

Vi kan næsten undvære alle andre småkager i julen, men pebernødder DEM SKAL VI ALTSÅ HA’

 

Vores ynglingsopskrift er den fra Arla med Appelsinskal. Har nogle år eksperimenteret med andre, men det er den vi bliver ved med at vende tilbage til.

4bb80b47c24d478882c1c3bfaf9dfce8_470x296_Pebernodder-med-appelsinskal

Billedet her har jeg lånt fra Arlas hjemmeside.

Du kommer til opskriften ved at trykke på linket nedenunder.

Pebernødder med appelsinskal

GOD 6. DECEMBER.

tirsdag den 4. december 2012

5. December

 

Sne, sne og atter sne, og de lover sne og snebyger, snefygning i radioen. Det kan vist kun blive dagen hvor opskriften hedder sneboller fra Gyldendals bagebog.

 

Sneboller ca. 20 stk.

 

75 gram smør

 

2½ dl vand

 

125 gram hvedemel

 

3 æg

 

ca ½ kg Svinefedt, palmin eller raffinol til kogning.

 

 

Smelt smørret i en gryde. Hæld vandet i og lad det koge op. Drys melet i og pisk blandingen kraftigt igennem, til den er tyk og slipper gryde og piskeris. Tag derefter gryden fra varmen.

 

Rør æggene i ét ad gangen, og rør godt mellem hvert.

 

Varm fedstoffet op i en gryde, til det begynder at syde omkring en tandstik..

 

Form dejen med en dessertske og sæt den som boller i det varme fedtstof. 4-5 stykker ad gangen.

 

Lad dem koge til de svulmer op og bliver gyldne, gennembagte og begynder at briste.

Man må her prøve sig frem. Er fedtstoffet for  varmt hæver snebollerne ikke. Er det ikke tilstrækkeligt varm bliver de ikke gennembagte og lette.

 

Tag de bagte sneboller op med en gaffel eller strikkepind og læg dem på fedtsugende papir.

 

Serveres varme med syltetøj, og overdrysset med flormelis. De skal være helt hvide (deraf navnet)

 

GOD FORNØJELSE…. PAS PÅ DERUDE OG GOD 5. DECEMBER.

 

Babynisse-Traenisse-Dreng-med-snebolde

mandag den 3. december 2012

4. December


Radioen kører i baggrunden. Den fortæller om et par biler, der har givet hinanden et lille “december-kys” ude på en af de kolde, glatte veje.

For en sjælden gang skyld, er der en fordel ved at være pensionist. Jeg skal ikke ud i kulden og vintermørket, men kan være indendøre i varmen.

Måske jeg skal fatte bageskålen og slå dej op til en gang chokoladeboller, familien kan få varmen på, når de senere i dag, kommer hjem igen.

Chokoladeboller 18-20 stk


25 gram gær

1 dl lunkent vand

1 dl fløde

2 spk sukker

1/4 tsk salt

25 gram smør

2 æg

75 gram mørk chokolade

ca. 500 gram hvedemel.

æg til pensling.


Findel gæren i skålen og rør den ud med vandet.

Tilsæt fløde, sukker, salt, smeltet afkølet smør og sammenpisket æg sammen med det meste af melet.

Rør dejen godt og kom mere mel i til den har passende konsistens.

Hak chokoladen groft, bland den i og lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

Ælt dejen let igennem og del den i stykker, der formes til boller. Chokoladen må ikke “titte frem”  i dejen, da den bliver bitter ved bagningen ellers.

Efterhæver lunt ca 30 minutter.

Pensles med sammenpiset æg. (Her er et lille fif, at piske ægget med en smule salt og lade det stå lidt, så er den meget nemmere at pensle ud på boller eller andet der skal pensles) 

Bages på nederste erille i forvarmet ovn ved 225o C  i  5 minutter. Derefter dæmpes varmen til 200o C og bollerne bager videre til  de er lette og gyldne efter ca 15. minutter.

Spises lune med eller uden smør.

GOD 4. DECEMBER.


søndag den 2. december 2012

3. December

 

Ingen jul uden småkager, og der er så mange slags, som hver især smager himmelsk, vækker minder, vil ikke undværes, traditionelle, nye, osv., osv.

 

Da børnene var små var denne småkage en af farvoritterne, senere kom den lidt i baggrunden til fordel for andre. Måske den igen kommer frem, når Cecilie bliver større, og forhåbentligt kommer hjem og hjælper Mormor med at lave småkager.

 

Mormor AnnaTheas Guldkornskager

 

400 gram sukker

 

375 gram smør eller margerine

 

3 æg

 

300 gram mel

 

3 tsk. bagepulver

 

6 kopper (kaffekop) guldkorn.

 

 

Sukker og smør/margerine røres godt

 

Æggene tilsættes 1 af gangen, og der røres grundigt mellem hver.

 

Mel og bagepulver blandes og kommes i dejen, som røres godt.

 

Til sidst tilsættes  guldkornene.

 

Guldkornskagerne sættes på bagepladen i  små toppe, med god afstand, da de flyder ud, når de bliver bagt.

 

Bages i ovnen ved ca 190 Co i ca 8-10 minutter.

 

GOD FORNØJELSE !

 

image

2. December


2. december og 1. søndag i advent….. En dag der her er dømt til afslapning og hygge. Derfor er dagens kalender-opskrift også noget, der “næsten” kan passe sig selv.

Hos os har vi i mange år haft den tradition, at vi den 1. og 23. december får risengrød.
I år har vi dog fraveget trationen lidt, da vi var til fødselsdag i går. Og måske mere vigtig, fordi den yngste ikke var hjemme i går, og hun er trods alt den i familien, der er mest tosset med Risengrød.
Men nu til sagen her kommer opskriften på

Risengrød i ovn (2-3 pers)


125 g grødris

½ tsk salt

1  liter mælk (let eller sødmælk)

Hvis du har en såkaldt Römertopf skal du have den lagt i blød i en times tid, før du laver risengrød i ovnen i den. Hvis du som jeg, har en “stegeso”, der mere minder om et smalt/højt ildfast fad med glaslåg, er det blot at gå igang.

Grødris, salt og mælk blandes i din stegeso eller dit ildfaste fad med låg.

Stegesoen sættes i KOLD ovn, som tændes på 130 C o

Så er det blot at lade det hele hygge sig i ovnen 2 - 2½ time, dog med en omrøring ca hver halve time.

VELBEKOMME OG GOD 1. SØNDAG I ADVENT.

d3d97a82ab08a35c63d45ad018e6d247