Efterår kræver en Efterårskage.

“Efterårest blade falder, se de smukke farver kalder. Alt blir en en symfoni, skoven står farveri. Det kan vi alle li, så vi synger…. Efterårets blade etc.”

Ovenstående linier er teksten, på en efterårskanon, som jeg kom til at tænke på, da jeg i dag var ved at lægge sidste hånd på en kage.

Kagen er en chokoladekage, smurt op med smørcreme og overtrukket med fondant. Mht. pynt og emne, havde jeg helt frie hænder. Eneste krav var teksten

Jeg tog udgangspunkt i naturen og årstiden. Så det blev til en Efterårskage med brogede blade i en skøn farvesymfoni.. lige som i sangen.

Rød traktor og børnebørn.

En af mine skønne kolleger fra tiden på Friskolen, skulle holde fødselsdagsfest for sin mand. I den forbindelse, spurgte hun, om jeg ville lave noget pynt til en lagkage. De skulle nemlig have lagkage til dessert, da hendes mand elsker kage.

Hun ville selv bage  og lave lagkagen, og her skal det lige siges. Det er en kvinde, som kan sit kram. Hvis man først har smagt hendes version af lagkagen fra Svinkløv Badehotel, så kan de godt pakke sammen på hotellet, for hendes står til UG med både kryds og slange ;o)

Vi aftalte en dag, hvor hun ville komme ud, så vi kunne aftale nærmere. Forinden havde hun nævnt nogle mulige emner, og disse var en rød traktor, og så deres to børnebørn. Jeg ville overraske hende, og havde lavet figurerne på forhånd og godt nok for det.Vores den yngste, var ved lægen den dag, og blev indlagt for mistanke om blindtarmsbetændelse. Så Ingen sludder og kaffe den dag, men kun figurerne og en forklaring i al hast.

Har senere hørt, at figurerne vakte lykke. Og mht. den yngste fik hun lavet en kikkertoperation, hvor de fandt ud af, at det var hævede lymfekirtler pga. Virus. Noget der giver samme symptomer. Hun er heldigvis fit for fight igen.

Opdatere bloggen…… øh - jo det er da vist på tide.

Jeg ved ikke lige, hvordan det sker. Men jeg må se den “barske” realitet i øjnene…. Det er lige som om, jeg glemmer, det der med at blogge, når jeg ikke lige har en kage på programmet. Jeg kan sågar komme helt bagefter…. Jeg som lidt ironisk set ellers skulle have tid nok.

Nu er det så SKET IGEN! …. Hvilket må være træls på godt jysk, for dem der læser bloggen.

Grunden denne gang, har været en SUPER SKØN FERIE i Tyrkiet, som jeg med god grund godt kan savne varmen fra, nu hvor jeg sidder her en regnvåd og kold eftermiddag i September.

Det var den 1. ferie i vores godt 22½ år sammen, hvor Gemalen og jeg var alene af sted. Og kun 2. gang vi var udenlands. SKØNT VAR DET – jeg håber ikke, der skal gå 18 år, før vi kommer af sted igen, lige som sidst.

 

I dag er det Mads’ fødselsdag….

I skrivende stund har klokken rundet midnat, og vi siger den 2. september. Senere i dag…. nærmere præcis kl. 10.28 er det 20 år siden sønnike kom til verden med fynd og klem.

Vi holdt hans fødselsdag i aftes, med besøg af Storesøster, Svoger og Niece samt Mormor og Morfar. Derforuden var vi selvfølgelig fødselaren selv, hans søde kæreste, lillesøster, Far og Mor.

Snakken gik lystigt og der blev hygget, sunget, spillet, og meget mere.

Spise og drikke manglede der heller ikke, selv om vi let og elegant sprang desserten over efter wienersnitzlen og gik direkte kaffen med fødselsdagsboller og kage.

For som alle andre, skulle Mads da også have en kage. Temaet siger sig selv, hvis man har hørt ham spille guitar. Kagen som var choko-orangekage lagt sammen med “rutebilcreme” faldt i god jord.

Nu er der atter ro over feltet, og det hele er ryddet til side, så der ikke står et bjerg af opvask, når jeg kommer op. Så nu mangler jeg vist bare at sige: ”TILLYKKE MED DE 20 ÅR MADS!”