mandag den 28. maj 2012

Ingen kage uden OTA!

Nogen vil have “engelsk” morgenmad med røræg og bacon, andre tyr til et stykke rugbrød og blødkogt æg, eller et rundstykke med dertil hørende. Andre igen sværger til havregryn…. Helst OTA og helst på tilbud.

Derfor var det sådan en kage, dagens fødselar skulle have, da han holdt brunch….ingen morgenmad uden OTA!

007

Kagen indeni er gulerodskage, smurt op med flødeostcreme.

onsdag den 16. maj 2012

En ny jakke til Cecilie

Med et lille nyt barnebarn, kommer lysten til at lave “småt tøj” igen. Så da lejligheden bød sig, at Cecilie skulle have en ny jakke, gik Mormor igang ved symaskinen.

Jeg havde købt det sødeste fleece med mørklilla bund og lyslilla pindsvin på. Af det lavede jeg dejlig blød jakke med hætte på. Jakken er nem at lukke, med 4 trykknapper, og på et af pindsvinene syede, vi hendes navn på.

  005006

Cathrine var hjemme med Cecilie, så vi kunne prøve jakken med det samme. Den passede, og var i brug da de drog hjem…… SUPER SKØNT når det man laver kan bruges. 

009

torsdag den 10. maj 2012

Lidt pep til en regnvåd dag.

dagen i går vekslede mellem regn og solskin, og dagen i dag er vist ligeså, om end den nok mest hælder til den våde side ;o)

Men det var jo slet ikke vejret, jeg vil skrive om, men noget der kan være med til at peppe en regnvåd dag lidt op.

I aftes havde jeg sat mig for, at vi skulle prøve kartofler på en ny måde efter en opskrift jeg havde set i et blad, og det var med stor forventning jeg gik igang med det nye tilbehør til de kyllingfrikadeller vi skulle ha’. Jeg blev ikke skuffet, det smagte ligeså godt, som det ser ud.

002

Nye forkogte kartofler i en en skøn sammenblanding med blancerede bønner, cherrytomater, ynglingskryderier og til slut lidt hakket persille. SMUMS! – bestemt ikke sidste gang det står på menuen.

onsdag den 9. maj 2012

Forårssysler på en regnvejrssdag

For neden i vores have, har vi et lille stykke jord, som får lov til at passe sig selv.

En lille plet “skovbund”, hvor de første vintergækker og krokusser dukker frem, når vinteren er på retur. De eftefølges af både gule og hvide anemoner, og en påskelilje hist og her. Lige nu er det liljekonvaler der pibler frem,så det er altid en fryd, at gå en tur derned, når jeg er ude med hundene.

Det er dog lidt trist, at når liljekonvalerne er afblomstret, så er det “slut”. Så det havde jeg bestemt, at det skulle der gøres noget ved.

Selv om vejret i dag ikke viser sig fra sin bedste side, er intet som regel så skidt, at det ikke er godt for noget. Derfor gik jeg ned, og strøede to bøtter blomsterfrø rundt i min egen lille “skovbund”.

003

Så nu er der kun tilbage at vente på, at solen får overtaget, varmer jorden op, så de små frø kan spire, og blive til flotte blomster. En fryd for øjet, jeg glæder mig til, på en lidt trist og regnvåd onsdag i maj.

fredag den 4. maj 2012

Sko-kage til Freja.

Freja er helt vild med sko… helst med høje hæle.

Hun er blevet konfirmeret i dag, og hvorfor så ikke bruge lige netop det tema samt hendes ynglingsfarver til en kage.

Det blev til en kage med lyse bunde, lagt sammen med chokoladecreme og lyserød mousse, smurt op med smørcreme, dækket og pyntet med fondant.

004

tirsdag den 1. maj 2012

Stolt–mere stolt–mest stolt.

I forbindelse med vi alle var samlet i Lørdags, var det første gang vores søn Mads stiftede bekendtskab med sin lille niece.

Men ikke desto mindre var det en stolt Onkel, da han sad med det lille vidunder på armen.

003004

Den stolte Onkel Mads og Moster Ditte, der ser på.

Mere stolt var hun, da hun sad med Prinsessen.

012

Sødt er det, og dejligt at både Moster og Onkel er stolte.

Men mest stolte er det lille vidunders forældre…. MED GOD GRUND!

En “Rumpe” til kaffen!

Lørdag aften lykkedes det endelig at få samling på vores lille familie.

Ditte var kommet hjem fra lejrtur på Færøerne, Mads var kommet hjem fra Aalborg og Cathrine, Phillip og den lille Prinsesse var også kommet på besøg.

Til Aftenkaffen stødte et par gode nabo-venner og deres børn til, og så var der tid for “Rumpe-kage”.

018

(Nu var det jo første gang, Prinsessen kom til aftensmad hos Mormor og Morfar --- og lidt sjov skal man have)

Selv om det kun var en gulerodskage, vakte den lykke, og smagte helt vidunderligt….. Jeg tror selskabet der havde en stor del af æren.

Computerkage til konfirmanden

En rigtig god kollega, fra skolen jeg arbejdede på skulle have sidste skud på stammen konfirmeret.

En frisk dreng, der lige netop er som de fleste drenge i den alder…. Dyrker sport og spiller på computer – Sådan skal livet leves, når man er teenager.

Hun og manden ville overraske ham med en computerkage… og jeg ved den vakte lykke hos den unge mand….målløs var han….. Stort tillykke med dagen herfra!

001002003004