Min dejlige gemal har fødselsdag i dag, og så er traditionen her hos os, at man får lov til at bestemme, hvad vi skal have til aftensmad og hvilken kage man vil have.
Da jeg spurgte ham her i morges, lød svarene promte: Flæskesteg og makronkage, så det får han…. ingen smalle steder der – heller ikke med opskriften.
Makron kage:
Dej:
250 g margerine og 250 g sukker røres blødt.
heri røres 6 æggeblommer, 4 tsk mandelessens og 2½ dl mælk ell. fløde.
Til sidst røres 350 g mel i, og dejen bredes ud i en braddepande.
Kagen bages ved 200o C på nederste rille i ca. 25 min.
Imens røres 6 æggehvider stive. De tilsættes 500 g. flormelis røres godt – ligesom til marengs. Derefter tilsættes 15 knuste tvebakker, og det hele bredes ud over den forbagte kage.
Kagen bages yderligere 10 min. ved samme temperatur og på nederste rille.